Børnehænder i sanden

Professionelle

Har du gennem dit arbejde oplevede unge, som kunne gøre brug af vores hjælp i Ungerådgivning?

Har du gennem dit arbejde oplevede unge, som kunne gøre brug af vores hjælp i Ungerådgivning?

Arbejder du professionelt med unge, eller har du en ung, som efter din vurdering kunne have gavn af at tale med os? Så kan du opfordre den unge til selv at kontakte os, eller du kan kontakte os, hvis den unge ønsker det.

Det er vigtigt at reagere på unges mistrivsel. Også selv om man er i tvivl om årsagen, og den unge synes, at man blander sig. Så kan man forklare, at "ok, jeg tog fejl, men jeg lægger mærke til dig", og det kan betyde, at den unge senere vender tilbage og vil tale om sine problemer"

Hos Ungerådgivningen kan den unge op til fem gange få samtaler og støtte, der tager udgangspunkt i egen situation og oplevede problemstillinger. Vi er ansat til at hjælpe med problemer og har mange års erfaring, som vi kan løse i fællesskab med den unge.
Vi kan mødes alene med den unge, men det er også okay, hvis den unge ønsker, at du er med i starten.

Kommunen kan hjælpe

Unge der har behov for anden hjælp end den, som Ungerådgivningen kan tilbyde, kan også få hjælp til at opnå kontakt til det rette tilbud i kommunen. Vi hjælper gerne med at "guide" den unge rundt i kommunens tilbud og følge op på de unge, ved fx at sende en sms eller ved et telefon opkald mv.

Vi kommer til Jer

Vi er altid klar til at tage ud og holde et oplæg om Ungerådgivningens hjælp og vejledning - både for unge, forældre og for personale. De unge kan ringe eller komme, uanset om de har små eller store problemer eller bare har lyst til at snakke med en voksen – det er altid værd at snakke om – altid.

Vi har i Ungerådgivningen mange års erfaring og er derfor rustet til at snakke om mange slags problemstillinger helt uden fordromme og med tavshedspligt.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller hvis du er i tvivl om en ung kunne have gavn af kontakt med Ungerådgivningen.

Hvem er vi?

Som ungerådgivere er det vores job at tale med unge, samarbejdspartnere og forældre. Vi er uddannede til at rådgive unge og familier, og vi er vant til at tale om alt – også det, der er svært.

 

Hér kan du henvende dig

Furesø Anonyme Ungerådgivning
Frederiksborgvej 5,
3520 Farum
Tlf.: 72 16 40 41
Mail: ungeraadgivningen@furesoe.dk

 

 

 


Sidst opdateret 05. juli 2016

» Kontakt

Ungerådgivningen

Farum Rådhus
Rådhustorvet 1
3520 Farum

Tlf.: 7216 4041
E-mail: ungeraadgivningen@furesoe.dk

Åbningstider:

Ring, sms eller send en mail og vi kontakter dig hurtigst muligt